Pages Menu
RssFacebook
Categories Menu

Smed til JGS Metal

 

Smed – Sjælland

Er kvalitet dit varemærke? Har du lyst til at arbejde selvstændigt med en bred vifte af smedeopgaver? Så er du måske vores nye medarbejder.

JGS Metal er en ung smedevirksomhed i kraftig vækst. Vi laver alt indenfor smedearbejde, samt portmontage. Vi er en virksomhed med store ambitioner, der sætter pris på godt håndværk.

Vores nye smed kan nikke genkendende til følgende egenskaber:

  • Erfaren med en bred vifte af smedeopgaver
  • Kvalitetsbevidst og præcis
  • Målrettet
  • Fleksibel og parat til at gøre arbejdet færdigt når det kræves

Der kan være mange forskellige veje ind til jobbet, men du har helt sikkert en baggrund som faglært smed og gerne kombineret med relevant efter- og videreuddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har svejsecertifikat til MAG-svejsning. Hvis du ikke har certifikaterne lægger vi sammen en plan for din videreuddannelse.

Du nyder at arbejde selvstændigt og træffer gerne dine egne beslutninger i forhold til mulige løsninger i en konkret opgave. Det vil være en fordel, hvis du er fortrolig i at bruge PC på brugerniveau. Du har minimum kørekort B og gerne B/E. Det meste af tiden foregår arbejdet på værkstedet i Køge, men der vil fra tid til anden være brug for at køre ud og montere på pladserne.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold på en god arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer godt humør i hverdagen. Vi vil i udvælgelsen af vores nye medarbejder lægge stor vægt på en positiv indstilling og en naturlig glæde for at gå på arbejde. For den rette kandidat vil der være gode muligheder for at udvikle sig selv og med tiden få en central rolle i virksomheden

Stillingen søges på www.dinbusinesspartner.dk under jobs.

Ansøgningsfrist: 5. maj 2017. Vi holder samtaler løbende, så du kan med fordel sende din ansøgning med det samme.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte John Martinussen på telefon 27508868 eller mail john@dinbusinesspartner.dk




A webform by Podio